S÷gusřningar
BŠklingar

┌tilegumenn Ý Ëdß­ahrauni

á

┌tilegumenn Ý Ki­agili
┌tilegumenn Ý Ëdß­ahrauni

Ůann 17. j˙nÝ opna­i sřningin ┌tilegumenn Ý Ëdß­ahrauni - go­s÷gn e­a veruleiki? Ý Ki­agili, Bßr­ardal. Sřningin er opin Ý sumar en nßnari upplřsingar um afgrei­slutÝma og fleira er a­ finna Ý bŠklingi hÚr.

Sko­a bŠkling

Margar skemmtilegar sagnir af ˙tilegum÷nnum hafa lifa­ me­ ■jˇ­inni en hŠgt er a­ kynna sÚr nokkrar ■eirra ß sřningunni. HÚr er ein gˇ­ af ˙tilegumanninum Gretti.

Grettir glÝmir vi­ tr÷llskessu ß Sandhaugum
Gretti barst eitt sinn til eyrna a­ bˇndi og vinnuma­ur ß Sandhaugum Ý Bßr­ardal hef­u horfi­ hvor sÝn jˇlin ß me­an fˇlki­ ß bŠnum var Ý kirkju. Grettir ba­st gistingar a­ Sandhaugum og kva­st heita Gestur. Hann bau­st til a­ vera heima ß me­an fˇlki­ fŠri Ý jˇlagu­s■jˇnustuna. H˙sfreyja bjˇst ■ˇ vi­ a­ vera heima ■ar sem ßin vŠri ˇfŠr. Grettir bau­st ■ß til a­ va­a me­ h˙sfreyju og dˇttur hennar yfir ßna, setti dˇtturina Ý kj÷ltu mˇ­urinnar og hÚlt ß ■eim Ý vinstri hendi og nota­i hŠgri hendi til banda frß sÚr Ýsj÷kum, en ßin nß­i upp Ý brjˇst honum. Grettir fleyg­i ■eim mŠ­gum Ý land og hÚlt Grettir til baka a­ Sandhaugum. Um nˇttina kom Ý stofuna mikil tr÷llskessa me­ trog Ý annarri hengi og hnÝf Ý hinni. H˙n rÚ­ist a­ Gretti, en hann tˇk ß mˇti og flugust ■au ß lengi vel. Drˇ h˙n Grettir sÝ­an ni­ur til ßrinnar og a­ glj˙frum og tˇkust ■au ■ar ß alla nˇttina. Loks tˇkst Gretti a­ rÝfa hŠgri hendina lausa og nŠr saxinu sem hann bar vi­ belti­ og hjˇ Ý ÷xl tr÷llinu svo tˇk af hŠgri h÷ndina. Steyptist skessan ■ß Ý glj˙fri­. Grettir lß lengi ß Sandhaugum og ger­i h˙sfreyja vel vi­ hann og dalb˙ar leyndu Gretti um veturinn. Grettir taldi a­ tr÷llkonan hef­i steypst Ý glj˙fri­ er hann hjˇ af henni h÷ndina, en Bßr­dŠlir t÷ldu hana hafa daga­ uppi me­an ■au glÝmdu og sprungi­, ■egar hann hjˇ af henni h÷ndina og standi ■ar enn Ý konulÝki ß bjarginu. Konrad Maurer segir frß ■vÝ a­ sÚr hafi veri­ sřndur sta­urinn ■ar sem Grettir hjˇ h÷nd af tr÷llkonunni og heiti ■ar Grettisst÷­var. Einnig hafi sÚr veri­ sřnd Eyjardalsß sem Grettir bar Steinv÷ru h˙sfreyju og dˇttur hennar yfir. Ůar sÚ n˙ einungis lÝtill lŠkur, en hann sÚ sag­ur geta or­i­ svo mikill a­ hann ver­i jafnvel ˇfŠr hestum.